|
»
20.08.2007: Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE
20.
august 2007
R-kandidat
kritiserer dagens trafikudspil
fra de radikale folketingskolleger meget skarpt
R-trafikordfører Martin Lidegaard
vil prioritere de sjællandske jernbaner på kommende finanslov.
Sydjyske R-folketingskandidat Stefan Seidler mener at Syd- og Sønderjylland
bliver overset totalt på Christiansborg. Seidlers konklusion:
”Sydjylland ligger meget langt væk fra Christiansborg. Derfor har
de radikale brug for en stærk sydjysk stemme i Folketinget.”
Den sydjyske radikale
folketingskandidat, Stefan Seidler, er meget utilfreds med dagens
trafikudspil fra de radikale kolleger på Christiansborg.
- ”På Christiansborg overser man
desværre igen Syd- og Sønderjylland. Mens man mange steder i
Sydjylland virkelig har alvorlige trafikpolitiske problemer, så vil
man på Christiansborg forkæle Sjælland lidt mere på samme område.”
Den skarpe kritik fra Stefan
Seidler er især rettet mod sit partis trafikordfører Martin
Lidegaard. Det er en reaktion på dagens pressemeddelelse om, at han
har inviteret hans trafikpolitiske kolleger fra de andre partier på
togtur gennem Sjælland. På denne tur vil politikerne besigtige en
udvidelse af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, en opgradering
af hele Sydbanen, muligheden for flere P-pladser ved Næstved
Station og behovet for omfartsveje ved Næstved og Nykøbing F.
Stefan Seidler er meget skuffet
over dette udspil. For Seidler har selv spurgt Lidegaard om at komme
på besøg med til tur igennem det Sønderjyske med endestation i Sønderborg
for at se på trafikproblemerne.
- ”Indtil nu har jeg ikke fået
noget svar fra Martin. Men dagens udspil må vist forstås som et
ret entydigt svar. Det trist. Det kan godt være, at
skinneforholdene på Sjælland er dårlige – men i Sønderjylland
kører togene til dels slet ikke mere på grund af de dårlige
skinner.”
Stefan Seidler er ikke imod at
prioritere de sjællandske jernbaner på næste finanslov.
- ”Vi skal ikke tænke i enten Sjælland
eller Jylland. Det vi har brug for er en samlet pakke, der tager
hensyn til alle de regionale randområder med alvorlige
trafikproblemer. Også Sydvest- og Sønderjylland.”
Stefan Seidlers konklusion på
sagen er:
- ”Denne sag har en meget bitter
bismag. Den viser desværre at Sydjylland ligger meget langt væk
fra Christiansborg. Den viser også vi radikale har brug for en stærk
sydjysk stemme i Folketinget.”
Ansvarlig og
kontakt:
Stefan
Seidler, mobil: 24 44 17 33, e-mail: mail@stefan-seidler.dk
|