|
»
11.09.2007: Læserbrev
Debatindlæg
til alle danske lokalaviser
11.09.07
Stefan
Seidler, folketingskandidat (R)
Marianne Madsen, folketingskandidat (R)
Er
vand en menneskeret?
Vand
er livets stof. Den måde hvorpå mennesker omgås vand fortæller
meget om det samfund de lever i. Ser vi os omkring i drikkevandets
verden, så støder vi på en masse absurditeter: Nogle drikker
almindeligt postevand fyldt på flasker og bidrager dermed til
multinationale virksomheders store gevinster. Andre bliver allerede
fra barns ben af nødt til hver dag at slås for den knappe
ressource.
Dette
illustrerer nogle spørgsmål som vi i Europa stiller os alt for sjældent:
Hvad betyder vand for os? Hvem ejer vand? Er det bedre at overlade
vandet til alle og enhver eller til markedets udbud og efterspørgsel?
Er det et offentligt gode eller en menneskeret? Og hvad nytter denne
ret, hvis nogle dårligt fungerende stater ikke kan garantere deres
befolkning denne rettighed? Skal vi i fremtiden regne med krige om
vand – eller kan denne interessekonflikt medføre grænseoverskridende,
fredelige reguleringer?
I
2050 er vi højst sandsynligt cirka ni milliarder mennesker på
denne klode. UNESCO regner med at der i værste tilfælde vil syv
milliarder mennesker lide af vandmangel – i det bedste tilfælde
to milliarder mennesker.
I
Sierra Leone skal børn hver dag løbe mange kilometer for rent
drikkevand. Der er et kæmpe marked for vanddunke i Freetown, som er
det vigtigste redskab i en almindelig familie – for der er langt
til den næste vandhane. I Johannesburg overtog et privat selskab
vandforsyningen i 2000. Alle husstande blev udrustet med en vandmåler,
som beregnede langt højere priser en det tidligere offentlige
system. Dette fik mange til at hente vand i spande fra de nærliggende
vandløb – til trods for kolera-advarsler. I Berlin har senatet i
2005 privatiseret vandforsyningen for at spare penge. Konsekvensen
er en forøgelse på 15 % i vandprisen samt ca. 1000 mistede
arbejdspladser. Herhjemme i Danmark tjener store
multinationale selskaber milliarder på at sælge flaskevand
til forbrugerne.
Der
er tale om en stor asymmetri. På lang sigt er denne situation ikke
bæredygtigt. Der findes løsninger for at undgå denne katastrofale
udvikling. Men teknisk og kulturel viden er én ting, for politiske
og økonomiske forhold går alt for tit stik imod.
Vand
burde forankres som menneskeret hos de Forenede Nationer. Det er et
krav, som vil få reelle konsekvenser. For en menneskeret sikrer
juridisk alle lige adgang til rent vand. Danmark og ikke mindst EU
burde gå forrest for at få vedtaget en tilsvarende FN-resolution.
Er
noget blevet klart for dig? Dryp. Dryp. Dryp…
|