» Om mig

» Det mener jeg

» Sagt om Stefan

» Aktuelt

Tænk europæisk

Det europæiske samarbejde er min politiske kæphest.

Vi kommer ikke uden om EU, hvis vi fremover vil bevæge noget i det danske samfund. Det er grotesk, at vi i Danmark har forbehold overfor det europæiske samarbejde. Vi skal hurtigst muligt af med de danske EU-forbehold og sætte dem til afstemning, så danskerne kan vælge dem fra. Hvorfor?

Fordi hver gang EU overstager ansvaret for den fredsbevarende mission fra NATO, betyder det at det danske bidrag til styrken måtte trækkes hjem. Vi må ikke være med til at beskytte civilbefolkningen og forhindre et potentielt folkemord. Det har vi set i Makedonien, Congo, Bosnien. Et andet eksempel er, at hver gang man i EU forhandler en fælles asyl- og flygtninge politik eller terror-krisestyring, så må danskeren forlade lokalet pga. vores forbeholde. Jeg kunne blive ved…

Jeg er glad, men kritisk glade, for EU. For, når vi ser på emner som miljø eller økonomiske problemer, så er det ti grænseoverskridende udfordringer, der ikke bare begrænser sig til Danmark. Derfor er et stærkt samarbejde er den eneste vej frem i Europa. Efter EU eksempelvis har begrænset af kemikalier i dit shampoo eller i dit barns legetøj, blev lande som USA og China nødt til at gøre det samme. For ellers kan de ikke sælge deres varer i Danmark. Det viser at kun i fællesskab er vi slagkraftige.

EU's skønhedsfejl

Men Europa skal også kunne tåle at få påpeget og rettet sine skønhedsfejl: 2,3 milliarder kroner går hvert år til tobakssubventioner, som står i modsætning til EU’s egen anti-rygningskampagne; 725 millioner kroner er subventioner til avl af tyrer, som ene og alene bliver dresseret til de spanske tyrekampe; 9,6 milliarder kroner pr. år går til EU-landbrugsstøtte, som kunstigt holder priserne nede på EU-landbrugsvarer og derved ødelægger 3. verdenslandes markeder.  

Hvor tæt er Europa på sine borgere? Hvordan kan Europa komme endnu tættere på? Er det overhovedet muligt, at 500 millioner Europæere kan identificere sig med Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg som deres europæiske hovedstad? Jeg kunne godt tænke mig, at hvert medlemsland udnævner en ”Europaby”, der får tildelt en af de mange europæiske institutioner? Så kan vi forhindre, at EU bliver opfattet som en centralstat og EU får en permanent og bevidst forankring i befolkningers hoveder.  

Hvorfor ikke beregne hvor meget Danmarks EU-bidrag udgør i skat hos hver enkelt borger? Og så fastsætte det som EU-skat på skatteopgøret? Så bliver borgerne i Europa bevidst om, hvilke EU-udgifter deres skattepenge går til. Og så kan de ved Folketings- Europaparlamentsvalget i henhold til politikernes EU-politik bedre bestemme over hvad deres penge skal gå til hhv. hvor krydset skal sættes.